At levende plantemad er sundere for os end død plantemad, er den grundlæggende idé i rawfood-livsstilen. Denne erkendelse, som så dagens lys allerede i begyndelsen af 1900-tallet, er nu ved at blive belyst af forskerne. Det fremgår tydeligere og tydeligere, at rå og levende plantekost er den bedste måde til sikre os de næringstoffer vi har brug for, og dermed et sundere liv.
Rå vil sige, at det ikke har været udsat for temperaturer over 42 grader celsius. Denne grænse er tærsklen mellem liv og død. Levende plantemad besidder stadig alle næringsstofferne, enzymerne, vitaminerne mv., samt deres indbyrdes sammenspil. Netop alt det, som vi har brug for til at vedligeholde tarmbakterierne, opbygge immunforsvaret og danne signalstoffer til hjernen, samt mange andre funktioner i vores tarmsystem.
Over 42 grader, så er det en helt anden sag. Bortset fra enkelte undtagelser, reducerer varmebehandlingen de fleste næringstoffer, hvis ikke de går helt tabt. Sammensætninger ændres også. Jo højere temperaturer, jo mindre næringsværdi. Maden kan endog blive direkte toksisk for os, når den udsættes for høje temperaturer.
Levende vil sige, at f.eks. en gulerod ikke dør ved at blive gravet op. Den kan vokse videre igen, efter at vi har spist noget af den. Det kan den ikke, hvis den har været kogt. Levende vil sige, at et boghvedefrø kan spire igen, selv længe efter at det blev høstet. Det kan det ikke, hvis det har været varmebehandlet. Æbler kan gemmes helt hen til foråret og stadig være friske og saftige som tegn på liv. Men før eller siden bliver de rynkede og forgår. Frøene er stadig i live og kan spire til et nyt træ. I det hele taget kan det være svært at afgøre, hvornår noget fra planteverdenen er helt dødt. Men hvis det har været udsat for høje temperaturer, er sandsynligheden for at det er dødt meget stor.Rester af rå og levende plantemad kan kommes i kompostbeholderen, mens det der har været i gryden, på panden, eller fået andet behandling, skal smides til madaffald.
Vi har bedst af at spise det, der bagefter kan komposteres:
Saft, hvor fibrene er fjernet, kan heller ikke regnes som levende, efter at det har været en tur gennem juiceren.
Frugt og grønt fra fryseren er ikke længere levende. Kulden har sprængt alle cellevæggene. Ikke til kompost, men til madaffald.
Saltede grønt er heller ikke længere levende, i den forstand at salt trækker alt vand ud af cellerne, og planten dør. Det gælder for alt fermenteret mad. Det samme må siges om olivenolie, som har været i saltbad, for at slippe af med bitterheden inden presningen. Ikke godt til kompost.
Smoothies er ikke levende. Blenderen, med knivrotationer på op til 300 km/t, har ødelagt cellerne.
Saft, hvor fibrene er fjernet, kan heller ikke regnes som levende, efter at det har været en tur gennem juiceren.
Tørret frugt kan være rå, men er det stadig levende? Det må komme an på en prøve om en figen eller en daddel kan danne spire. Tørret frugt kan bruges i kosten som sødemiddel, i stedet for almindelig sukker, sirup eller honning.
Ubehandlede nødder med skal kan spire. Men de afskallede i handlen er sjældent rå, selv om vi umiddelbart vil tro, at de er det. Det fremgår sjældent af teksten på emballagen, men indholdet har med stor sandsynlighed været gennem en form for varmebehandling, for at blive tørret, og for at det skal kunne holde sig i lang tid.
Industriproduceret føde er hverken rå eller levende. For at opnå langtidsholdbarhed, har disse produkter været igennem alle tænkelige forarbejdningsprocesser og fået tilsat sukker, salt og et batteri af konserveringskemikalier.